top of page

Nyheder

Ny lukning og orienteringsløb

Den 11/12 2020 Af Kristian K. Hansen

Med den nye nødvendige lukning af samfundet, så betyder det også at vi i orienteringsverdenen får aflyst meget af det vi glæder os til. Nogen skulle have været til Gøteborg, andre til Spanien og mange af os skulle have løbet til forskellige konkurrencer.


Vi har dog den fordel at vores sport ikke kræver hårde gulve og bander, vi skal bare ud i skoven. Og der findes derfor muligheder for sej og god træning.


VTR-turneringen har nu kørt november og december og starter nok først igen den 24. januar i Næstved. Følg med her VTR


Vi behøver dog ikke vente så længe da vores venner i de nordsjællandske klubber har lavet en masse træninger der hænger ude i skoven frem til ca. den 3. januar.


Det er den såkaldte CoronaCup hvor konceptet er at man printer et kort og løber for sig selv i en af de ret fede skove.


Der er træning i Tisvilde Hegn (3 baner), Slagslunde Skov, Rude Skov, Ravnsholt, Nørreskov, Knurrenborg Vang, Klosterris Hegn Syd, Jonstrup Vang, Gribskov Mårum, Gl. Grønholt Vang, Ellinge Indhegning, Asserbo Plantage


I hver af skovene er der 3 baner; kort, mellem og lang og endda ultimate som er uden veje, stier og hugninger på kortet - sådan. Se kortudsnittet her.

Alle træninger findes her OVERSIGT


Hvis man er til postjagt så kan det anbefales at besøge Findvej

Jeg har samlet 1004 poster kan nogen fra OK Sorø slå den? (minus Bukkehave)

bottom of page